Erhvervsleasing hos esee a/s.

Hos esee a/s tilbyder vi erhvervsleasing i samarbejde med nogle af landets største leasingselskaber.

Hvis du ikke allerede har erfaring med erhvervsleasing, så er du naturligvis altid velkommen til at ringe til os for at høre nærmere om de fordele der kan være ved at lease dit udstyr.

Det vi tilbyder er formidling af leasingaftaler mellem dig og et leasingselskab. Vi finansiere ikke selv udstyret og vi har ingen økonomiske interesser i de indgåede leasingaftaler - således er der ingen ekstraomkostninger for dig ved at tegne din leasingaftale gennem os – du har derimod den fordel, at vi løbende monitorere de forskellige leasingselskaber, og derfor altid er i stand til at rådgive dig om hvilket leasingselskab der er mest fordelagtigt for dig.

Du har, når du vælger at lease gennem os, også den fordel at vi har adgang til at ansøge om kreditgodkendelse og konkret leasingtilbud direkte hos leasingselskaberne – hvilket betyder at det hele går hurtigere og at du ikke behøver foretage dig andet end at forholde dig til om du vil gøre nytte af tilbuddet.

 

Hvordan ansøger jeg så om et leasingtilbud?

Du kan f.eks. her i shoppen vælge det udstyr du ønsker et leasingtilbud på – i check-ud (til kasse) vælger du så ”ansøg om tilbud på erhvervsleasing” under betalingsmetoder. Så vil din ansøgning blive behandlet hos Ikano finans, hvorefter du vil modtage dit leasingtilbud retur på den mail du har oplyst.

Du kan også ringe til os og aftale en mere individuel løsning – f.eks. hvis du ønsker at lease udstyr der ikke er i shoppen, eller hvis du har specifikke ønsker der kræver at vi finder et andet leasingselskab end Ikano finans.

 

 

*særlige regler gør sig gældende hvis du lejer dit udstyr ud.

Generelle fordele ved erhvervsleasing.

Finansiering til en rente der oftest er meget lavere end din kassekredit.

Fuld afskrivning af ydelsen (du skal ikke løbende skattemæssigt afskrive dit udstyr).

Mulighed for at indbygge all-risk forsikring til særdeles konkurrencedygtig pris i din leasingaftale*

 

Praktiske informationer om erhvervsleasing.

Vi tilbyder KUN leasing til erhverv – dvs. du skal have et CVR nummer for at kunne få en leasingaftale.

Hvis du ansøger om en leasingaftale, så er det alene leasingselskabet der foretager kreditgodkendelse – dvs., at uanset om du har kredit hos os eller ej, så er det leasingselskabet der afgøre om de kan/vil tilbyde dig en leasingaftale.

Hvis du driver enkeltmandsvirksomhed, eller anden selskabsform uden offentligt tilgængelige regnskaber, så vil leasingselskabet med stor sandsynlighed have behov for at få dine personlige skatteoplysninger (typisk din forskudsopgørelse) inden de kan lave en endelig kreditgodkendelse. Disse oplysninger fremsendes på forespørgsel fra leasingselskabet, direkte til leasingselskabet og vil ikke komme os i hænde.

Leasingselskabet skal iht. hvidvaskningsloven dokumentere leasingtager’s identitet – således vil du blive bedt om at fremsende fotokopi af dit sundhedskort og pas eller kørekort inden leasingaftalen kan træde i kraft.

Alle opkrævninger af leasingydelserne vil foregå direkte fra leasingselskabet. Hvis du efter aftalen er effektueret, ønsker at ændre din aftale eller opsige leasingaftalen utidigt, så er det noget du skal aftale direkte med leasingselskabet.

Når leasingaftalen udløber, så er det, med mindre andet tydeligt er aftalt, dig selv der ejer udstyret iht. de betingelser om frikøb/scrapværdi som fremgår af leasingaftalen (typisk den sidste ydelse).